Danish Entrepreneurship Award

Sæt kryds i kalenderen den 16. november 2017

Vær med til Danmarks største idéfest for elever og studerende, når 7000 nysgerrige unge tester deres mod og idéer til Danish Entrepreneurship Award. Her står erfarne erhvervsfolk klar med rådgivning og seriøs sparring, så unge iværksætterspirer kan styrke deres idéer og få ny viden med hjem. En bred vifte af oplægsholdere fortæller om livet som iværksætter, og for lærere og undervisere er der fyldt med inspiration til undervisningen. Dagen afsluttes med et brag af et awardshow, hvor de bedste idéer fejres.

 

Vil du se, hvad Danish Entrepreneurship Award går ud på?

Se Award2016-filmen.

 

Danish Entrepreneurship Award er inddelt i zoner, og du kan blandt andet besøge Rådgivningszonen, hvor organisationer og virksomheder står klar til at hjælpe dig videre med din idé. Du kan også gå i en af Foredragszonerne, hvor du kan høre iværksætterhistorier fra erfarne serieiværksættere og helt unge startups. Læs mere om de forskellige zoner i menuen under "Program".

 

Awarden byder også på konkurrencer for elever og studerende, hvor idéerne bliver vurderet af dommere fra forskellige virksomheder og organisationer. Læs mere om konkurrencerne i menuen under "Konkurrencer".

 

Danish Entrepreneurship Award byder alle velkomne, uanset om man er med i en konkurrencer eller ej. Muligheden for at suge viden, inspiration og rådgivning til sig er åben for alle.

 

Alle oplægsholdere, dommere, rådgivere og udstillere på Danish Entrepreneurship Award arbejder pro bono. De donerer deres tid og hjælper elever og studerende videre med deres idéer ved at dele ud af deres viden og erfaringer.

 

Danish Entrepreneurship Award er arrangeret af Fonden for Entreprenørskab. Fonden arbejder for at fremme unges kompetencer inden for innovation og iværksætteri ved at integrere og forankre entreprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer. Fonden er desuden det centrale nationale videncenter, som er med til at udbrede og videreformidle forskning om entreprenørskab i undervisningen. Gennem undersøgelser og analyser er Fonden også selv med til at generere ny viden om udbredelsen og effekterne af entreprenørskabsundervisning i Danmark.

 

Vil du have besked, når der sker noget nyt omkring Awarden? Så tilmeld dig Fonden for Entreprenørskabs nyhedsbrev.